Adslev

- en perle i smukke omgivelser!

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Nyheder

PIG CITY

Skanderborg Kommune har anmodet om idéer og forslag til kommuneplanlægningen, herunder hvilke miljøforhold, der skal fokuseres på i VVM-redegørelsen for Pig City i grusgraven på Kollens Møllevej. I den forbindelse er vi en række borgere i Adslev, der har indsendt et indlæg med emner som vi mener bør med i debatten  og i den miljøvurdering, som nu skal udarbejdes. Klik her for at læse vores indlæg. Har du spørgsmål eller kommentarer kan du henvende dig til Henrik og Birgitte (Gl. Ry Vej 13) eller Per (Kollens Møllevej 11).

Brev til Skanderborg kommune

Til Skanderborg Kommune

Teknik og Miljø, Knudsvej 34

8680 Ry

 

Adslev, 29 februar 2012

  

 

Vedr. Pigcity

Skanderborg Kommune har anmodet om idéer og forslag til kommuneplanlægningen, herunder hvilke miljøforhold, der skal fokuseres på i VVM-redegørelsen for Pig City. Vi er en række borgere i Adslev, der ønsker at bidrage med følgende indlæg:

Pigcity er et innovativt projekt, der rummer spændende perspektiver for fremtidens svinebrug og landbruget generelt. Men, der er tale om et eksperiment. Flere af de teknologier, der indgår, rummer forsat store teknologiske udfordringer, og der er store vanskeligheder med at få dem til at fungere på økonomisk rentable betingelser. Når der laves et eksperiment i denne skala, skal projektet gennemarbejdes meget grundigt og vurderes meget kritisk, så mennesker, natur, og grundvand ikke udsættes for risici.

 

Herunder er der en række punkter, som vi mener, bør indgå i debatten om projektet og i formuleringen af oplægget til VVM-undersøgelsen. Oplysningerne er bl.a. baseret på debatmødet den 20. februar i Galten, og på dokumenter der er tilgængelige på kommunens hjemmeside: http://www.skanderborg.dk/Default.aspx?PID=130395&NewsID=4604&ID=35191

  

Placering

Projekt-ejernes rådgiver, COWI, har lavet en vurdering over alternative placeringer. Ud af fire mulige placeringer peger rapporten på en placering ved Århusvej/Storringvej som den mindst problematiske. Hvorfor placeres anlægget så ved Kollens Møllevej, tæt på sårbare naturområder som Tåstrup sø (Natura 2000 område) og den fredede Jeksendal (med vandløb og enge), og i et område med særlige drikkevandsinteresser? Alternativerne er også placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser, men ved Kollens Møllevej er der tale om en placering i en gammel grusgrav, hvor en stor del af den naturlige membran er gravet væk, og adgangen til grundvandet er meget direkte. Samtidig er der her tale om en placering, hvor de store industribygninger vil blive meget synlige. De alternative placeringsmuligheder ligger i nærmere tilknytning til andre industri-bygninger og skæmmer ikke på samme måde landskabet.  Det virker overraskende, at industrianlæg som det beskrevne (med slagteri, biogas anlæg mm) kan placeres i det åbne land – burde det ikke ligge i et industri område? Eller i hvert fald i umiddelbar tilknytning til et industriområde?  Burde det samlede projekt ikke klart kategoriseres som industri og ikke som landbrug? Hvis man tillader et sådan industrianlæg i det åbne land, danner det så ikke præcedens for at det samme kan ske andre steder? Betyder det, at vi snart vil have industri / industrilignende bygninger overalt i landskabet? Hvis planloven ikke åbner mulighed for at placere denne type af kombinerede industri- og landbrugsanlæg i industriområder, så bør kommunen arbejde for at planloven ændres, og projektet bør udskydes til det sker.

 

Økonomi

Økonomi / prissætning af produkter: I forbindelse med debatmøde den 20. februar oplyste projekt-ejerne, at man i de økonomiske vurderinger anslår, at prissætningen for kød / tomater vil være som for økologiske produkter. Det virker usandsynligt, da produktionen ikke er økologisk, og det bør belyses nærmere (en privat klimamærkning kan måske øge afsætningsprisen, men det er uvist, hvordan forbrugerne vil modtage en sådan mærkning). Af screeningsskemaet fremgår det også, at man vil sælge ”økologisk gødning”. Et ikke-økologisk anlæg kan ikke producere økologisk gødning, og hvis man forventer indtægt fra salg af økologisk gødning som en del af det økonomiske grundlag bør dette også genvurderes. Generelt er det betænkeligt, hvis anlæggets økonomi er delvist baseret på salg af gødningspiller / ekstrakt, – flere nuværende og tidligere projekter har knækket halsen på denne forudsætning.

 

Økonomi generelt: Det er uhyre vanskeligt at lave økonomiske vurderinger af den interessante, men vanskelige, kobling af en række teknologier og produktionsformer (som pt. generelt fungerer med meget lidt overskud – eller med store underskud). Risikoen for økonomiske problemer må vurderes meget kritisk. Hvad sker der, hvis de økonomiske beregninger ikke holder? Får vi en stor hvid elefant midt i vores landskab – som langsomt forfalder? Får vi et anlæg, hvor der slækkes på nogle af de kostbare miljørensningssystemer for at få økonomien til at hænge sammen? Hvis anlægget var placeret i tilknytning til et industriområde ville muligheden for alternative anvendelser være større, hvis økonomien i det foreslåede projekt skulle vise sig ikke at holde.

 

 

Teknologi

Det er en teknologisk udfordring at få de forskellige teknologier til at fungere sammen.

  • Kan der redegøres for hvordan komposteret materiale nedtørres efter endt kompostering og inden pelletering (formodentlig en nedtørring fra ca. 45 % til max 15-20 % vandindhold). Bruges der en termisk proces? Det vil medføre omfattende fordampning af ammoniak og andre forbindelser, – hvordan vil man håndtere det? (under debatmødet blev der direkte spurgt til om der skulle bruges en termisk tørringsproces – det blev afvist, og der blev henvist til komposteringsprocessen som ”tørringsproces”).
  • Hvad er det for et luftrensesystem, der skal anvendes til fjernelse af diverse lugtstoffer? Fjernes de kemisk? Processen kræver normalt flere trin, inkl. syre/base/klorin i et ”skrubbe tårn”. Betyder det at anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen?
  • Tomaterne blev på debatmødet nævnt som garanti for tilstrækkelig luftrensning, idet luft fra staldene efter rensning ledes til tomaterne, – og tomaterne kan ikke tåle høj belastning af ammoniak. Men hvad sker der med den garanti, hvis man vælger en anden afgrøde?
  • Det fremgår af screeningsskemaet, at ”Den faste fraktion bliver enten tørret eller komposteret og kan sælges som gødningspiller eller brændsel i termisk forgasning. Askefraktionen efter forgasning kan bruges som jordforbedringsmiddel”.  Er det en forgasningsproces man forestiller sig skal ske på anlægget?  Er den beskrevet? Aske fra sådanne anlæg kan normalt ikke uden videre bruges til jordforbedring (bl.a. pga. højt tungmetal indhold), – er det belyst?
  • Anlægget benytter en ny og meget kompleks kombination af forskellige teknologier, og betegnes af ansøgerne selv som et eksperiment. Hvordan kan det sikres at udledninger ikke overskrides, når anlægget endnu ikke er afprøvet?
  • Kan der redegøres for hvilken biogasteknologi der skal bruges?
  • Pileanlægget til rensning af spildevand er dimensioneret til 20 personer, men det fremgår af oplægget på Fornyelsesfondens hjemmeside (se nedenfor), at man forventer 40 ansatte. Er anlægget stort nok?
  • Anlægget er tilsyneladende dimensioneret efter Miljøstyrelsens Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE (Vejledning 25). Den blev udgivet i 2003. Siden har vi oplevet en række tilfælde af ”monster-regn”, – voldsomme nedbørsmængder på meget kort tid. Er anlægget og eventuelle opsamlingsbassiner dimensioneret til at tage højde for disse ekstreme regnskyl, der tilsyneladende bliver stadigt hyppigere (der falder meget regn på et 8500 m2 anlæg, ligesom overfladeafstrømningen fra befæstede arealer er meget voldsom)?

  

Forsøgsanlæg

Det fremgår af Fornyelsesfondens hjemmeside at: ”Fornyelsesfonden har bevilget 8,1 mio. kr. i støtte til Pig City – Udvikling og afprøvning af miljø- og energiteknologi til samlet systemløsning. Støtten til Pig City gør det muligt at arbejde videre med udvikling, tests og detailprojektering. Desuden etableres et fuldskala demo miljø- og energianlæg, som forventes at være klar til afprøvning og evaluering i 2013

 (se: http://www.fremtidsgaarde.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=190&catid=51&Itemid=10). Det fremgår endvidere på fondens hjemmeside at indkøring og evaluering af fuldskalaanlæg vil ske i oktober 2013”.  Alt dette understreger, at der er tale om et forsøg, og spørgsmålet er, om man overhovedet kan lave en VVM inden resultaterne fra disse forsøg er på plads (hvilket vil sige tidligst efter oktober 2013, hvis alting går efter planen). Giver det mening at VVM-vurdere et anlæg inden man har testet teknologierne, og derigennem fået mulighed for at få sat tal på emissioner til luft og jord?

  

Lys-gener

På debatmødet fremgik de, at der ikke indgår kunstigt vækstlys i drivhusene. Hvordan vil man opretholde produktionen (og forbruget af næringsstoffer, CO2 mm fra grisene) om vinteren uden brug af kunstigt vækstlys?  Kan det i forbindelse med VVM godkendelsen sikres, at der ikke vil blive brugt kunstigt vækstlys i fremtiden (fx i forbindelse med andre afgrøder)?

  

Vurdering af VVM redegørelsen

Har Skanderborg kommune den fornødne ekspertise og personalemæssige kapacitet til at vurdere VVM undersøgelsen med de meget komplekse tekniske problemstillinger? Eller bør kommune søge hjælp hos en rådgiver?

  

Kontrol / tilsyn

Det forventes, at der som en del af VVM redegørelsen / miljøgodkendelsen vil blive udarbejdet en handlingsplan for tilsyn og kontrol med anlæggene hvis / når de bliver etableret. Kan Skanderborg kommune garantere, at der bliver lavet en sådan plan, og at den er tilstrækkelig til at sikre at udledninger til luft, jord og vand ikke overstiger fastsatte grænseværdier? Har kommunen ressourcerne til at udføre en sådan kontrol / tilsyn?  Kan man være sikker på at kommunen ikke vil tillade senere lempelser af de fastsatte grænseværdier (Miljøstyrelsens lugtvejledning muliggør lempelser af grænserne for lugt under særlige omstændigheder, herunder i åbne landskaber og industriområder)?

 

Med venlig hilsen fra 31 borgere i Adslev

Henrik Borgtoft Pedersen, Gl. Ryvej 13

Birgitte Bergmann, Gl. Ryvej 13

Per Kroyer Kristensen; Kollens Møllevej 11

Ulla Johnsen, Kollens Møllevej 11

Lotte Ørbæk Andersen, Kollens Møllevej 10A

Kristian Ørbæk Andersen, Kollens Møllevej 10A

Christian Haaning, Kollens Møllevej 10

Gitte Haaning, Kollens Møllevej 10

Anne Mette Boye, Kollens Møllevej 1

Poul Kristensen,  Kollens Møllevej 1

Jens Bjørn, Kollens Møllevej 2

Merethe Kjemtrup, Kollens Møllevej 2

Erik Olsen, Kollens Møllevej 22

Irene Olsen, Kollens Møllevej 22

Karin Kristensen, Adslev Skovvej 6

Ole Gade, Adslev Skovvej 6

Morten Dyhm, Bjertrup Skovvej 9

Åse Rasmussen, Bjertrup Skovvej 9

Carsten Sønderborg Petersen, Adslev Hedevej 10
Birte Norlyk, Adslev Hedevej 10
Bente Bertelsen, Adslev Hedevej 4
Olaf Bertelsen, Adslev Hedevej 4
Brian Rasmussen, Marielystvej 4
Sofia Stensland, Marielystvej 4
Mette Lund Jensen, Adslev Skovvej 2
Helmuth Nyborg, Adslev Skovvej 2
Sia Borgtoft Bergmann, Gl. Ryvej 13

Elin Boelskifte, Gl. Ryvej 8

Morten Boelskifte, Gl. Ryvej 8

Yrsa Gamborg, Gl. Ryvej 18

Ole Kusk, Gl. Ryvej 18


 

 


Hvem er online

Vi har 152 gæster online

Log på